Skal du flyve ud af Billund Lufthavn, har du mulighed for at forudbestille de ønskede taxfree varer i ro og mag hjemmefra din computer.
• Hvornår Bestilling foretages senest 48 timer før afrejse.
• Hvordan Klik på ikonerne ”Taxfree” eller ”Temabutik” i venstre spalte og vælg herefter den ønskede produktgenre f.eks. ”Slik og chokolade”. Dernæst har du mulighed for at specificere din søgning ved at vælge en ”kategori”, et specifikt ”mærke” eller via en fritekstsøgning.
En liste med varesortimentet kommer frem, og du skal herefter klikke på ikonet (læg i indkøbskurv) ved de varer, du ønsker at købe.
Når du har fundet alle de varer, du ønsker at forudbestille, klikker du på ikonet (indkøbskurv) i venstre spalte. Her skal du se, om listen af varer stemmer overens med dine ønsker. Du har mulighed for at ændre antallet af de enkelte varer samt fjerne varerne fra indkøbskurven.
Når listen af ønskede varer er færdiggjort, klikker du på "Gå til bestilling", og en bestillingsseddel udfyldes, bestillingen fuldendes ved at klikke på "Send bestilling".
Har du fortrudt din online-bestilling og ønsker at annullere eller ændre den, skal du blot sende en mail til taxbutik@bll.dk eller kontakte taxfree på telefon 76 50 52 83 eller 76 50 52 86.
• Betaling Når du ankommer til lufthavnen i forbindelse med din afrejse, skal du hente og betale dine varer ved ”Pick Up Point” i taxfree butikken, som ligger placeret lige efter sikkerhedskontrollen i afgangshallen. Der kan ikke betales via hjemmesiden.
• Opbevaring til hjemrejsen Når du rejser til en destination inden for EU, opbevarer vi gerne alle dine varer købt i butikken.
Når du rejser til en destination uden for EU, opbevarer vi varer købt i temabutikkerne f.eks. George Jensen, Rosendahl og Holmegaard, tøj m.m.
Du betaler varerne på udrejsen og får en talon, som du afleverer ved informationsskranken i ankomsthallen - der hvor du får din bagage.